Wombats City Sleep i München – også for skoleklasser

Wombats City Sleep i München – også for skoleklasser

Oplev München!! Brug penge på kultur, koncerter, S-tog, hvedeøl og rigtig god mad… men spar så på overnatningen, så bliver det yderligere rigtig sjovt.

Som i alle store byer har München det hele. 5 stjernet hoteller og “Jugendherbergen” (Vandrehjem). Dette jeg kort vil præsentere i dag, hedder “Wombats”, og er en mindre kæde af vandrehjem, der både ligger i München, London, Wien og Budapest. Navnet er inspireret fra Australien, hvor hovedkontoret ligger, og det er et billigt og hyggeligt alternativ som overnatningsmulighed.

I min tid som lærer har jeg været medvirkende til at arrangere en del rejser til større byer i Europa. Og her er Vandrehjem ofte velegnet til skoleklasser og andre ekskursioner. Skal man holde julefrokost, hvor en enkelt overnatning er med i overvejelsen, er det altså sjovt at bo sammen på den her måde. For danske virksomheder vil jeg anbefale Hamburg, grundet den korte afstand til både hoteller, seværdigheder og spisesteder – se evt. tidligere indlæg her.

Typisk er det således, at man booker online, og til tider kan betale sit værelse på den måde – eller som minimum reservere det. Er man selv eller et par, kan man visse steder vælge at betale for et privatværelse, for en lille merpris. Men er man ligeglad, så ligger man typisk 4 – 6 mennesker på et fælles værelse, og pludselig er prisen i forhold til et dyrt hotel i centrum reduceret til omkring 110 – 210 kr. pr. nat pr. person. Det er jo straks lidt mere festligt, fordi der så er flere penge at omsætte til alt det andet.

Mange skoleklasser bruger tilbudet, og derfor er mit råd også, at man skal lade være med at tro, at man får wellness til sjælen, når man gør det på den her måde. Der kan være larm, smækken med døre eller andre forstyrrende lyde. Er man så på udkig efter en anden og mere luksuriøs ramme, kan man sikkert, for 700 – 4000,- kr. (og mere) pr. døgn, bo andre steder.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.