I den østlige del af Niedersachsen, ligger byen Wolfsburg. For rigtig mange tyskere er navnet lig med det, Billund er for os i Danmark. I Wolfsburg ligger VW hovedkvarter og der ligger et område der for bilentusiaster er det rene mekka, nemlig Autostadt. Her man man opleve og fornemme, hvordan VW bilerne kører i terræn, hvordan de rent teknisk er sammensat. Altså et sted, hvor man ikke kun må se, men også bruge mange af de genstande der er på området. Der er ligeledes mulighed for at blive blæst lidt over, at de forskellige arkitekturer der er på området. Er 1 dag ikke nok, kan der overnattes i The Ritz-Carlton, der med over 147 værelser og 23 suiter, kan skabe en eksklusiv ramme for de besøgende. Derudover er der mange spisesteder. Så alt i alt, et lille samfund i samfundet.
Hvis Lego ikke lå i Billund, fornærmer jeg vist ingen med at påstå, at byen ikke havde de muligheder den trods alt har i dag. Det samme gælder for Wolfsburg og regionen.
Til de sportsinteresserede findes der et fodboldhold ved navn Vfl Wolfsburg, der i skrivende stund (oktober 2017) ligger placeret som nr. 14 på “Bundesliga tabelle” (Superliga listen). Holdet omtaler sig selv om “Die Wölfe” ( UIvene) og har den grønne farve som del af deres logo. Hovedsponsor for klubben er VW.
Sidst men ikke mindst kan – igen på denne blog – nævnes et kæmpe designer outlet, der måske i virkeligheden fortæller os, at man er i et område, hvor man rigtig gerne vil tiltrække de lidt stereotype aktiviteter til manden, kvinden og børnene – men det gør bestemt ikke spor:) Stedet hedder DesignerOutlets Wolfsburg og ligger ret centralt og tæt på motorvejen E39.