Stralsund

Stralsund

I det tidligere DDR, det der også i dag blandt mange tyskere kaldes for Østtyskland, ligger denne smukke havneby. Den har været kendt i mange hundrede år, og også den danske historie har haft sin gang i Stralsund. Det var blandt andet her, at den danse konge Valdemar 4. Atterdag måtte underskrive en forfærdelig fredsaftale i 1370, der indebar, at Skåne blev givet i pant til Hansestæderne. Ganske kortvarig i 1814 var Stralsund en del af Danmark, men overgik til Preussen i 1815.

I dag bebor omkring 55.000 mennesker byen. Den har siden genforeningen i 1990 med Vesttyskland gennemgået en smuk og nænsom restaurering i midtbyen. Turisme fylder meget i byens selvbevidsthed. Dette skyldes, at man kommer gennem Stralsund for at komme ud på den tyske ø Rügen. Til dem med historisk interesse er der både spor fra nazi-tiden med et gigantbyggeri, som var feriested for tyske soldater under 2. verdenskrig med navn PRORA (der linkes til en spændende artikel fra Politiken). Selve byggeriet strækker sig imponerende 4,5 kilometer langs den smukke strand, i nærheden af “Binz” (en meget smuk badeby).

Fra Stralsund er der altid gode dagsture, man kan begive sig ud på. Ud over ovennævnte er der til de mere regnfulde dage også muligheden for at besøge et udflugtsted, der hedder Ozeaneum, som indeholder 4 attraktioner i én. 3 af dem er i selve Stralsund (Meeresmuseeum, Nautineum og Ozeaneum) og den sidste – Natureum – ligger i et kæmpe område ved navn Darß. Hele området derude på en tange tager ca. min at køre ud til. Det er marsk, hede, lyng, strand og fugle, så langt øjet rækker.

I Stralsund er der, som i så mange andre byer, butikker, gågade, cafeer og gode spisesteder. En jeg gerne vil fremhæve hedder “Braugasthaus zum Alten Fritz”. Altså et bryghus med et rigtigt klassisk tysk spisekort. Dertil serverer de både lyse og mørke øl. Prøv det!! Stemning, udbud af mad samt deres interesse for øl er sublim.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.