Schweiz – en nordtysk oplevelse

Schweiz – en nordtysk oplevelse

Mecklenburgische Schweiz – er navnet på en meget smuk egn. Der er flere af disse “Schweiz” overalt i Tyskland. På et tidspunkt har man opgjort det til 105 stk. alene i Tyskland. Dette er altså områder, hvor man sætter Schweiz bagefter egnens navn. Hvorfor?! Grangiveligt fordi det i tidernes morgen var en romantisering af området, og fordi man i turistmæssig sammenhænge har tænkt, at det sælger bedre med denne tilføjelse. Så det er blevet flittigt brugt mange steder rundt omkring. Denne gang vil jeg gerne præsentere denne egn.

Er man nu til cykelferie og vandreture, eller simpelthen er begejstret for 1 dags udflugter, så er det altså stedet. En lise for sjælen. Der er luft og masser af plads, og da Mecklenburg-Vorpommeren har godt 1,6 mio. indbyggere og tæller som det 6. største forbundsland, er befolkningstætheden relativt lille, nærmere 69 pers pr. km2., modsat Hamburg med 2309 pers. pr. km2.

Der er gode muligheder for at tage kameraet under armen og skyde løs på de scenerier, der dannes i landskab af skov, krat, hede, sumpe, mose, enge, lyng og små idylliske søer.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.