Prikken over det berømte i, eller bare Schleswig-Holstein. Nu er vi ved noget særdeles velkendt, både for os i Danmark, men også mere i forhold til mentalitet og kultur. Svaret kan nok findes i, at det indtil krigen i 1864 var en del af det danske kongerige, og at man efter genforeningen i 1920, ikke kunne få det gamle hertugdømme med tilbage til Danmark. Flensburg blev nu den største tyske by i norden, og grænsen er som bekendt trukket ved “Kupfermühle/Krusau” (Kobbermølle og Kruså). I dag lever relationerne ved vores grænse mod syd i bedste velgående, og der pendles og leves i stor stil henover grænserne. Det danske mindretal i Sydslesvig er aktive, og dronningen sender jo også hvert år en varm hilsen til de mange dansksindede, der bor der.
Det er en rigtig kyst delstat med det rå Vadehav mod vest og den til tider stenede østersøkyst mod øst. Imellem disse kyster er der grønne araler med megen landbrug og selvfølgelig også en stor spredning af større byer, så som Kiel, Schleswig, Lübeck, Husum og Neumünster, for blot at nævne nogle. Landdagen holder til i Kiel, og netop i denne by er der også hvert år et gigantisk regatta, der hedder Kieler Woche. En fest for skibsentusiaster og interesserede. Det er en gigantisk folkefest, som jeg helt sikkert vil beskrive nærmere i en artikel på et senere tidspunkt.
Naboen mod syd er Hamburg og Niedersachsen og mod øst Mecklenburg-Vorpommeren. Ofte benyttes Schleswig-Holstein som transit, når skandinaver skal videre mod syd, men der er nogle spændende områder at besøge og nogle sjove traditioner at betragte, hvis man tager på en ensdagtur ud i delstaten. Mod vest i Husum ligger der en sjov lille restaurant – der er et tidligere passagerskib – midt i havnebassinet, og som følger ebbe og flod. Det er intet fancy, men der er virkelig stemning ombord. Selve byen har noget råt og stemningsfyldt over sig. Man kan også søge lidt længere mod nord og tage biltoget fra Niebüll mod øen “Sylt” ( Sild) og tilbringe nogle timer på dette mondæne sted. Der er også Glücksburg, som ligger nordøst for Flensburg, og som er et meget smukt vandslot. Dér kommer den nuværende danske kongeslægt fra, og det er bestemt også et besøg værd.

Faktaboks
15.802,49 km²
2.858.714 |
44,9 år
1,48 børn pr. familie
162.132 personer |
De største grupper i antal udlændinge:
- Tyrkere
- Polakker
- Syrer
- Russere
- Russere
- Danskere
- Veterinære produktioner
- Medicinalvirksomheder
- Turisme og events
- Logistik
Daniel Günther, er nyvalgt ministerpræsident i 2017. Han afløser socialdemokraten Torsten Albig.
Günther har dannet en “Jamaika Koalition”, der består af partierne CDU, de grønne samt FDP. Disse partiers farve, udgør det jamaicanske flag.
Der skal være valg til landdagen igen i 2022.