2. verdenskrig var ikke kun tragisk i forhold til de mange mange soldater, der måtte lade livet, fordi en ondskabsfuld ideologi havde spredt sig i lande som Tyskland, Italien og Spanien og førte krig og rædsler med sig. Mordet på millioner af mennesker, der enten havde en forkert tro, var politisk aktive på venstrefløjen, var sigøjnere eller var handicappede, er nok det, der topper hele den forfærdelige tid, som tyskerne måske først nu har fået nok distance til, men som stadig gør ondt.
Da Hitler kom til magten i 1933, var det med en række initiativer, der senere skulle udmønte sig i “Nürnberger gesetze” fra 1935 (racelovene) og “Wannsee konferenz” (mødet ved søen Wannsee, hvor spørgsmålet omkring håndteringen af blandt andet jøderne blev organiseret). “Endlösung der Judenfrage” (Den endelige løsning på jødespørgsmålet) blev mødet i Wannsee i 1942 også kaldt. Der skulle sættes skub i, at få slået så mange jøder ihjel som muligt, både i Tyskland og i de besatte områder. Dertil indrettede man flere arbejds- og koncentrationslejre, der dels skulle bruge arbejdskraften fra de indsatte og dels skulle afhjælpe nazisterne med deres plan om en ren verden uden jøder. Gaskamre, skydepladser, massegrave og brugen af krematorier, var blot nogle af de redskaber, der blev anvendt.
Sachsenhausen blev bygget i 1936, som en af de første lejre. Det var på direkte kommando fra Heinrich Himmler, at denne lejr ca. 35 km. nord for Berlin, i byen Oranienburg, blev bygget. En af de mere prominente danskere, der har siddet i lejren var Aksel Larsen, der grundet sin kommunistiske idealer blev arresteret. Axel Larsen overlevede krigen og dannede senere partiet SF.
Oranienburg/Sachsenhausen er et besøg værd. Oplevelsen af at være i Berlin, og som turist slentre rundt i denne helt igennem spændende by, hvor butikker, seværdigheder og natur går hånd i hånd, bør også give plads til et område, der virkelig sætter gang i refleksionerne omkring en tid, der virker uvirkelig, men som fandt sted i et bynært område for ikke så lang tid siden.
