Vi er i midten. Smørklatten i den tyske republik. En delstat, der siden genforeningen i 1990, har defineret sig selv om og om igen. Ikke fordi man egentlig havde problemer med at dykke ned i historien og manglede den historiske selvbevidsthed, men mere fordi det har været svært at finde sine “branding” ben at stå på. Store personligheder, der enten er født i delstatens område, eller er flyttet til området, kan alene ikke gøre det. Man vil gerne udvikle og skabe et spændende sted at leve og være i, og dette er jo i skarp konkurrence med 15 andre delstater.
Delstaten Sachsen-Anhalt blev grundlagt efter 2. verdenskrig, som en del af den sovjetiske besættelse, der efter 1949 blev en del af DDR. Delstaten opstod ved en sammenlægning af de tidligere preussiske provinser Magdeburg og Halle-Merseburg og det tidligere selvstændige hertugdømme fristaten Anhalt – igen sås det klare forsøg på at eliminere alt, der var før 1918, da Tyskland var et monarki.
Delstaten opløstes i 1952 i to forvaltningsområder, Magdeburg og Halle. Forud for den tyske genforening i 1990 genopstod Sachsen-Anhalt som delstat og blev optaget som forbundsland i den nye Forbundsrepublik. Skiftet fra monarki til Weimar-tiden, og så igen til en ny epoke med Hitlers regime samt til kommunismens tag i befolkningen stress.testede virkelig en hel generation og den efterfølgende. Man finder nu sin egen identitet.

Faktaboks
20.451,68 km²
2.245.470
47,3 år
1,50 børn pr. familie
66.118 personer
De største grupper i antal udlændinge:
- Syrer
- Polakker
- Rumænere
- Russere
- Vietnamesere
- Ernæringsindustrien
- Kemisk fremstilling
- Metalindustrien
- It og software, primært indenfor produktionsvirksomhederne
Reinar Haseloff, CDU, har regeret siden 2011. Ved valget i 2016, kunne den daværende regering af CDU og SPD ikke fortstætte med et flertal og derfor blev der indledt forhandlinger med de grønne, således landet i dag regeres af 3 partier.
Næste gang der er valg til landdagen er i 2021.