Saarland

Som en miniput iblandt de tyske delstater, på nær bystaterne Bremen, Hamburg og Berlin, ligger Saarland godt puttet ind i den vestlige del af Tyskland og grænser op mod Luxemburg og Frankrig. Især Frankrig har spillet en stor betydning for Saarland i mange hundrede år, hvor området har været skiftevis under tysk og fransk herredømme. I særdeleshed fordi området udgør en meget væsentlig faktor for jern- og kuludvinding, og derfor har haft stor betydning for økonomien.

Landet kom først sent med i forbundsrepublikken, da en folkeafstemning skulle afgøre, om man ville forblive i tætte relationer efter tyskerne tabte 2. verdenskrig. I 1955 blev landet optaget i BRD (“Bundes Republik Deutschland”).

Saarland er kendetegnet ved industri og i særdeleshed, som nævnt, stål og kul. Det har altid haft en helt særlig betydning for sammensætningen i det lille land, at der også var plads til landbrug og skovdrift, men at udvindingen af malm og kul har haft massiv betydning for det lille lands selvforståelse. Den vigtigste industriakse udgøres af området mellem byerne Dillingen, Saarbrücken og Neunkirchen, hvoraf Saarbrücken er hovedstad i delstaten.

Som den eneste delstat i Tyskland er Saarland voldsomt præget af, at det franske mindretal spiller en helt central rolle i både kultur, gastronomi, vinproduktion og uddannelse/arbejde. Mentaliteten er præget derefter. Jovist, der er tilsvarende i Schleswig-Holstein i forhold til sydslesvigere og den relation, vi oplever med Tyskland, men da Saarland har under 1 mio. indbyggere, betyder det selvfølgelig en større påvirkning, og den opleves bestemt som værende meget positivt.

Floden Saar, der ligeledes har lagt navn til delstaten, munder ud i Mosel, og her ligger en del af den vinproduktion, som denne del af Tyskland er så kendt for. “Mosel-Saar-Ruwer” er et vinmærke, mange danskere smæskede sig i op gennem 80´erne, og det har måske ligefrem vakt interesse for flere af de vine, der kommer fra området.

Faktaboks

2.568,69 km²

995.597

1,35 børn pr. familie

81.850 personer

De største grupper i antal udlændinge:

  • Italienere
  • Syrer
  • Tyrkere
  • Franskmænd
  • Rumænere
  • Stål og jernindustrien
  • Sundhedssektoren
  • Software og IT teknologi
  • Bilindustrien
Tobias Hans

Ministerpräsident Tobias Hans

Annegret Kramp-Karrenbauer, CDU, har dannet regering med SPD, siden 2017 og gik af i forbindelse med hendes valg som ny generalsekretær for CDU i 2018 som så førte til formandsposten for CDU. I dag bestrider hun ligeledes posten som forsvarsminister i Tyskland.

Første gang Kramp-Karrenbauer fik posten var i 2011, hvor hun afløste Peter Müller, CDU, som ministerpræsident.

Hendes afløser som ministerpræsident hedder Tobias Hans og er tilsvarende fra CDU.

Næste gang der er valg til landdagen i Saarland, er i 2022.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.