Nemt og bekvemt – U-Bahn i Hamburg

Nemt og bekvemt – U-Bahn i Hamburg

Der er mange gode måder at ankomme til Hamburg på fra Danmark. Nogle sætter sig i toget og nyder landskabet glide forbi. Langt de fleste tager bilen og kommer hurtigt til Hamburg fra den danske grænse. Der er omkring 2 timers kørsel fra Padborg indtil centrum og den velfortjente skænk.

Tager man toget, kan der være gode tilbud at finde inde på “Deutsche Bahn” (det tyske togselskab), som opererer regionalt og landsdækkende. De sammensætter ofte nogle gode tilbud, hvor man får fordele, hvis man f.eks rejser i en gruppe på 5, eller hvis man ønsker at rejse gennem flere “Bundesländer”. Det er før set til omkring 29 euro. Så kan man inden for et bestemt tidsrum rejse så meget, man vil. Det kan være en smule omstændeligt at rejse med billet, modsat Danmark, skal man kunne fremvise billedlegitimation, og i visse tilfælde skal navnet på ens onlinebillet, afspejle navnet i ens pas… det virker lidt bureaukratisk, men har nok noget med sikkerhed at gøre. Togene har til tider en spisevogn koblet på og som minimum en kiosk, hvor der kan købes forfriskninger.

Er man nu i bil, kan det være en kæmpe fordel, at man parkerer sin bil i udkanten af centrum og tager U-bahn ind til byen eller til sin destination. Jeg vil anbefale, at man kører på A7 til Hamburg, medmindre trafikradioen råder anderledes, så tager man afkørsel 26, HH Stellingen og kører mod venstre, indtil man kommer til Hagenbecks Tierpark. Der kan man med fordel finde et sted at parkere i de mange gader, der er i området. Stationen, der hedder det samme “Hagenbeck Tierpark”, er en del af U2 linjen, som kører fra Niendorf-Nord og mod Mümmelsberg. Turen er spændende og tager ca. 44 minutter, hvilket måske er et alternativ til en regnvejrsdag i Hamburg.

Der er 4 store hovedlinjer samt en ekstra til den nye bydel “HafenCity”. U2 er den røde linje. Det tager ingen tid, og så er man inde i centrum. Det koster i 2017 priser omkring 3,20 euro pr. person. Dagskort kan anbefales og koster 15,20 euro for alle zoner i byen. I mange P-huse koster det omkring 1,50 til 2,50 euro i timen, når man er i city. Visse steder skal man være opmærksom på, at P-husene lukker på et bestemt tidspunkt, og så bliver det en meget bekostelig affære at få sin bil!

En tur i U3, som er den gule forbindelse, giver en rigtig fin tur rundt om det indre Hamburg. Man ser både “Landungsbrücken” ,og man kommer rundt til blandt andet St. Pauli og Alt-Stadt mm.

 

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.