Denne delstat har vi nok mere tilfælles med som nation end mange af de andre i Tyskland. Dette er betinget af flere faktorer, dels de historiske bånd til Pommeren, fyrstehuse, der har leveret døtre til den danske adel samt det geografiske lag. Vi har kyst, strand, marehalm, øer, klitlandskaber, søer, begrænset kuperet terræn og plads, som gør, at Mecklenburg-Vorpommeren minder meget om Danmark. For mange danske sejlere er turen til Meck-Pom (et kælenavn med kærkommen forkortelse) også et yndet mål, og mange sejlere sågar videre mod Polen. Der er omtrent 2000 km strand, og der rigtig gode muligheder for at tage på udflugt, og så i virkeligheden bare være sig selv.
Badehoteller, kursteder, fiske restauranter, rekreation og natur er også områder, som delstaten gerne vil brande sig med. Der er smukt og idyllisk mod nord, og der er også det modsatte, når man kommer længere mod øst og syd. Der er stadig et kæmpe arbejde at gøre i forhold til, at indhente flere årtiers forsømmelse med infrastruktur, boliger og en affolkning, der truer velfærden i mange små byer. Det er også den virkelighed, man står med, og som er en gigantisk udfordring. Det er en udfordring at gøre det attraktivt for virksomheder og yngre mennesker at bosætte sig her. Dette er en nedadgående spiral, som vi kender alt for godt i Danmark.
Omvendt er et besøg i de mange små byer også interessant, da der til stadighed er kulisser, som underbygger resterne af et totalitært styre fra før 1989. Før 2. verdenskrig lå der store godser og herregårde. Der var drift i landbrug og skovbrug. Med kommunismens ideer blev disse taget fra de private ejere og overdraget til kollektivt-styret sammenslutninger. Da genforeningen kom, stod rigtig mange m2 tilbage og var nedslidt og udpint og trængte til sanering. Flere private søgte om at få deres ejendom tilbage, og andre undlod, da økonomien ville være en ruin for at bringe disse ejendomme tilbage i nogenlunde stand. Der er flere, som har fået opfyldt deres drømme om at eje et slot og har kunnet handle billigt – til tider for omkring 1,- euro for mange mange m2 og flere hundrede års historie, dog med den klausul om, at skulle igangsætte restaurering af disse.

Faktaboks
23.213,70 km²
1.621.362
46,5 år
1,49 børn pr. familie
46.809 personer
De største grupper i antal udlændinge:
- Syrer
- Polakker
- Ukrainere
- Russere
- Afghaner
- Rumæner
- Fødevarevirksomheder
- Byggeri
- Handel og detail
- Turisme
- Sundhedssektoren
Socialdemokraten Manuela Schwesig, afløste Erwin Sellering som ministerpræsident i 2017. Han måtte træde tilbage af sundhedsmæssige årsager. Sellering har ført regeringen siden, 2008 og ved valget i 2016, kunne han så fortsætte sin regering, men overlod så tøjlerne til den yngre Schwesig, der måtte træde tilbage som forbundsminister, for at overtage embedet i Mecklenburg-Vorpommeren.
CDU og SPD danner regeringen sammen og der er valg til landdagen igen i 2021.