Martin Schulz

Martin Schulz
Martin Schulz

Martin Schulz kom pludselige ind i det tyske politiske landskab i 2017. En ny udfordrer, der skulle prøve at give kansler Merkel baghjul, efter mange år som Tysklands første kvindelige kansler.

Siden 2005, hvor Merkel har ledet skiftende regeringer, har hun også været en samlende leder for den borgerlige lejr i Tyskland. Som bekendt hedder det ofte “die Union” i medierne, men bag dette ligger der en forståelse af, at både CDU og CSU er to selvstændige konservative partier, der dog optræder samlet, når der skal træffes væsentlige beslutninger i forbundsdagen i Berlin. CDU er et landsdækkende parti, hvorimod CSU er partiet i delstaten Bayern – og har været det toneangivende parti siden delstaten blev oprettet efter 2. verdenskrig. Det er sammen med FDP, de gamle etablerede borgerlige partier i Tyskland.

Som en modpol i det politiske landskab er socialdemokraterne (SPD) placeret i den naturlige rolle som det parti, der åbenlyst søger at danne regering og dermed sætte kursen ud fra de socialdemokratiske værdier. Tidligere i republikkens historie var der dog under kansler Kurt Georg Kiesinger(CDU) 1. December 1966 til 20. Oktober 1969 ligeledes en “Grosse Koalition”, hvor unionen og SPD dannede regering. Ligeledes var det tilfældet i 2005 – 2009 og igen 2013 – 2017 under Angela Merkel.

Meget er sket siden, at Gerhard Schröder var socialdemokratisk kansler fra 1998 til 2005. Skiftende kanslerkandidater for partiet SPD har prøvet at udfordre Angela Merkel og fravriste hende og CDU magten. De seneste to er Frank-Walter Steinmeier (der nu er landets præsident) og Peer Steinbrück. Begge fik dog ikke overbevist vælgerne om, at man kunne tilbyde en socialdemokratisk ledet regering.

Martin Schulz effekten?

Ved valget i 2017 fik både unionen og SPD en syngende lussing af vælgerne. Det hele står lidt mere uklart nu omkring regeringsdannelsen, som vi før har skrevet om HER. Men i 2017 fik SPD en ny formand ved navn Martin Schulz. En erfaren europapolitiker, der desuden har været præsident for det europæiske parlament. En meget karismatisk skikkelse, der med det samme fik stemningen i SPD til at koge over af eufori. Man mente nu, at man havde profilen til at vælte Merkel. Han kunne udtrykke sig klart og havde nogle gode klassiske socialdemokratiske budskaber. Tilslutningen var enorm, og det strømmede til med nye medlemmer til partiet. Meningsmålingerne pegede i foråret 2017 på et kanonvalg til SPD og et nederlag til Merkel. Men hurtigt klingede populariteten af igen og Schulz kunne ikke holde dampen oppe på valgmaskinen.

Kl. 18.01, den 24. september 2017, gik Schulz foran rullende kameraer og meddelte, at regeringen var stemt ude af vælgerne, og SPD nu ville tilbringe de næste 4 år på oppositionsbænken. Han gav Merkel nogle ordentlige skud og var yderst hård i sin retorik. SPD havde endnu ikke haft så dårligt et valg til forbundsdagen siden 1949, og derfor måtte det være den direkte konsekvens, at slikke sårene uden for regeringen.

Hvad er så status?

Nu i 2018 forhandles der atter mellem SPD og unionen. Men intet er givet, da Schulz nu rækker ud mod Merkel igen, men partiets funktionærer er meget delte i opfattelsen af, om partiet atter skal søge regeringsmagten. Mange hårde ord er sagt, og mange kameler skal atter sluges, for at vende tilbage til, at finde de nødvendige kompromisser.

Det afgøres i disse uger, om der kan findes et regeringsgrundlag, og det kan stadig ikke udelukkes, at Tyskland vil skulle ud i et nyt valg, hvis der ikke er flere sonderingsmuligheder mellem partierne i forbundsdagen.

 

 

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.