Tyske præsidenter og valg af disse er måske ikke lige så spændende og vigtige som den franske, amerikanske og den russiske kan være, men for mig personligt, knytter der sig en særlig historie med den præsident, jeg gerne vil præsentere her, nemlig Joachim Gauck.
Gauck er født i Rostock, som ligger i delstaten Mecklenburg-Vorpommeren, i 1940. Han har oplevet krigens rædsler og er vokset op i DDR. Gauck har virket som protestantisk præst i mange år og blev politisk aktiv i forbindelse med, at borgerprotesterne mod regimet i DDR voksede sig større. Alt dette skete i 1989 og i forbindelse med, at SED – Sozialistische Einheitspartei Deutschlands så skriften på væggen og tillod frie valg i DDR (i øvrigt det eneste frie valg inden genforeningen den 3. oktober 1990). Gauck blev valgt til “Volkskammer” (det østtyske parlament) og sad for “Bündnis 90” (Fællesforbundet af 1990) indtil opløsningen af den østtyske stat.
Gauck fik senere til opgave, at forvalte de utallige dokumenter fra “Stasi” ( Staatssicherheit), som var yderst værdifulde og meget kompromitterende for de personer – både i øst og vest – der havde spioneret mod virksomheder, familier, politikere mm. Som sidebemærkning kan jeg anbefale at se filmen “Das Lebe der anderen” (De andres liv). Der netop fortæller om det hemmelige sikkerhedspoliti og deres metoder. Hele dette foretagende blev kaldt for “Die Gauck behörde” (Gaucks forvaltning), selvom det helt officielt hedder BStU.
Gauck blev et kendt ansigt i hele Tyskland, og det spillede nok også en rolle, at “SPD” (Sozialdemokratische Partei Deutschlands – svarende til liste A i Danmark) og “Die Grünen/Bündnis 90” (De grønne og den førnævnte borgerbevægelse, der smeltede sammen efter genforeningen) valgte at indstille Gauck til embedet som præsident. I Tyskland bliver man ikke valgt direkte, men af “Bundesversammlung” (forbundsforsamlingen), der udelukkende træder sammen i forbindelse med valg af landets overhoved. Forsamlingen består af politikere, gejstlige, kendte mm. Men Gauck blev ikke valgt, og istedet valgtes Christian Wulff fra “CDU” (Christlich Demokratische Union Deutschlands og svarer til liste C i Danmark). Men Wulff måtte forlade sit embede før tid, og så var chancen der igen for Gauck. Denne gang var alle partier bag nomineringen, på nær “Die Linke” (det parti hvor mange SED medlemmer efter genforeningen fandt deres plads, og som vel nok nærmer sig liste Ø i Danmark og “Die Nationaldemokratische Partei Deutschlands” (ultra højreorienteret parti). Gauck blev valgt i 2012 og sad frem til 2017. Han ønskede ikke at genopstille til posten, omend mange havde det ønske.
Gauck ville gerne være en folkelig præsident. Han var ikke sen for at gå ud i en folkemængde og komme i dialog med borgerne. Min egen oplevelse af Gauck udspiller sig i Hamburg for nogle år siden. Vi var taget på weekendtur til Hamburg med nogle venner og anede ikke, at midtbyen – omkring rådhuset var spærret af for at gøre plads til Gaucks kortege. Han var i disse minutter ved at skrive sig ind i Hamburgs gæstebog. Vi kommer intetanende op fra “U bahnhof Rathaus” (Linje U3) og er pludselig omgivet af sikkerhedsfolk og en masse borgere. Min nysgerrig tvang mig til at komme lidt gennem mængden, og pludselig kunne jeg se den store sorte Mercedes med præsidentens flag på kølerhjelmen.
Gul baggrund, rød kant og den sorte tyske ørn!!! Jeg var på sagen. Twistede min over 2 meter høje krop frem til kanten af sikkerhedslinjen, og befandt mig pludselig sammen med 5 – 6 andre borgere direkte ved hans bil. Gauck kom ud af rådhuset og så os. Han kom om til os og begyndte at give hånd. Jeg følte juleaften og fødselsdag presse sig sammen til en begivenhed, der måske varede 3 sekunder, men efterlod en fantastisk sjov oplevelse. Her stod jeg som dansker, ansigt til ansigt med en tysk præsident. For en historienørd og tysklandselsker gik det hele op i højere enhed, og jeg følte mig heldig og en smule udvalgt..
Gauck blev afløst i 2017 af Frank-Walter Steinmeier (SPD og tidligere udenrigsminister). En embedsperiode løber normalt i 5 år.
