Angela Merkel er Tysklands kansler – lidt endnu. Hun afløste Gerhard Schröder ( SPD) i 2005 og meddelte i oktober 2018, at hun ville stoppe som formand for CDU. Dermed vil hun ikke genopstille til en 5. periode som kansler.
Den 17. juli 1954 kom Angela Merkel til verden – født Angela Dorotha Kasner og levede de første barneår i Hamburg. Da hendes far fik tilbudt en stilling som præst i Perleberg, som ligger i delstaten Brandenburg, flyttede de til Østtyskland, inden muren blev bygget i 1961.
Skolegangen og livet i et totalitært regime, plantede et frø i hendes politiske tankegods.
I vesten så hun ledere som Margaret Thatcher, Ronald Reagan og ikke mindst Helmut Kohl agitere for en samfundsmodel og ikke mindst en velfærdsmodel, hun blev meget optaget af.
Genforeningen
Efter sin afsluttende eksamen ved universitetet opnåede Angela Merkel sin doktorgrad i fysik. Derudover var hun rent politisk, i forbindelse med murens fald i 1989, en del af den gruppe, der etablerede en øst afdeling af det vesttyske CDU.
Her blev hun den første talsmand for Lothar de Maizière (som blev den første demokratiske regeringsleder i DDR indtil genforeningen i 1990).
Merkels vej mod magten
I 1990 blev hun medlem af CDU og var fra 1992 medlem af Forbundsdagen. Ret tidligt så Helmut Kohl et potentiale i den unge Angela Merkel og tilbød hende i 1991-94 at blive forbundsminister for kvinder og ungdom. 1994-98 var hun forbundsminister for miljø, naturbeskyttelse og a-kraft. I forbindelse med at Kohl tabte valget, i 1998 til Gerhard Schröder, måtte han træde tilbage som formand for CDU. Partier var på det tidspunkt plaget af anklager om korruption og bestikkelse fra erhvervslivet. Angela Merkel blev i 2000 valgt til formand for det dengang skandaleramte CDU. I godt 5 år var hun leder af den borgerlige opposition indtil hun vandt valget i 2005 og gik i koalition med Schrøders SPD.
Så kom AfD
Som den første kvindelige formand for CDU, skulle Angela Merkel samle det bayerske søsterparti CSU bag sig for at kunne blive kanslerkandidat op til førnævnte valg. Dernæst vandt hun forbundsvalgene i 2005, 2009, 2013 og 2017. Der har været skiftende regeringer- primært med SPD i de såkaldte GroKoer (Große Koalition). Dog var der også en periode med FDP. Ved sidste valg i 2017, kom AfD ind i forbundsdagen. Det rykkede på mandatfordelingen. CDU/CSU og SPD måtte igen danne en regering – om end ikke en ønske konstellation.
Nu venter der CDU valg af ny formand og Angela Merkels tid synes forbi som kansler. Når det formuleres således, skyldes det, at hun er blevet opfordret til, at tage en 5. periode. Der ikke er en entydig kandidat, der står klar i kulissen. Dette har hun dog helt afvist. Grundet Covid-19, er valget blevet skubbet et par gange, men man vil nu prøve at få valgt den næste formand for CDU.
Merkel sætter sine tydelige aftryk på den tyske efterkrigshistorie. Hun kunne gå hen og slå Helmut Kohls rekord som den længst siddende kansler i Tyskland. (Kohl regerede landet 1982 til 1998).