Quedlinburg – hvis du elsker middelalder

Kirke i Quedlinburg

Quedlinburg ligger midt i det skønne Sachsen-Anhalt. En idyllisk middelalderlig by, der har omkring 23.000 indbyggere, og som virkelig kan nyde godt af, at byen fremstår helt intakt med en historisk bykerne. Den er virkelig en perle. Især som overskriften antyder, hvis man har trang til bygninger fra middelalderen og op til nutiden.

Der er bindingsværk og munkesten i mange af husene, og det bindes sammen af smukke små stræder og gyder af brosten.

Bymidte i Quedlinburg Bymidte i Quedlinburg Bymidte i Quedlinburg

 

Borgen og kirken

Som navnet Quedlinburg antyder, er der en borg i området, som har givet byen sit navn. Stolt rejser både borg og St. Servatius-kirkens tårne sig, højt over byens karakteristiske røde tage. Det er et betagende syn. Kirken har en virkelig spændende historie og trækker spor helt tilbage til omkring år 936, hvor der lå et mindre kapel. Her blev en konge ved navn “Heinrich der I” begravet. Dennes jordiske rester er nu stedt til hvile i den “nye” kirke. Denne blev indviet i 1129 og har siden ligget som et imponerende vartegn over byen. Er man virkelig interesseret i kirker, kan det som bonus nævnes, at der er 8 i selve byen.

“Feldwarten” – store tårne rundt om Quedlinburg

Da byen fik sin borg og netop havde en stor betydning for handel, og derudover stor strategisk værdi, opførte man “advarselstårne” rundt om byen. Netop disse tårne, der kaldes “Warten”, står der stadig. Nogle er ramt af tidens tand og andre forsøges bevares. Der findes sågar en forening, som knokler for at søge midler til at kunne bevare og fortælle om deres funktioner. I enkelte kan man komme op og fornemme områdets skønhed. Der kan læses mere under Wartenverein.de

 

Bicklingswarte_Winter Bicklingswarte_Winter Lethturm

Under det 3. rige

En af de helt store figurer under diktaturet i Tyskland fra 1933 til 1945 var Heinrich Himmler. Chefen for SS. Han var tilsyneladende meget betaget af myter. Det fortælles, at Himmler stod i krypten og “talte” med den gamle konge, som han så også delte navn med. Denne betagelse af myter, ritualer og historiske fortællinger blev brugt flittigt af SS til en form for idolisering af landets gemte fortællinger.

En Amerikaner stjal Quedlinburgs store skat

Da krigen var tabt for Hitlers regime, blev mange kulturinstitutioner og museer sat under bevogtning af de allierede. Dette var selvfølgelig for at beskytte de mange mange skatte og kunstgenstande rundt om i landet. Men selv soldater kunne ikke stå for fristelserne og en officer ved navn Joe Tom Meador valgte at tage nogle meget værdifulde genstande med fra kirken og sendte dem hjem til Texas. Da han var uddannet inden for kunsthistorie, kendte han udmærket værdien af kirkens unikke samling. Efter hans død ville familien prøve at sælge disse kunstskatte, men uden egentlig at kende deres værd. Da de senere fik kendskabet til deres store værdi, blev de deponeret i banken og kunne anvendes til sikring af ejendomme og øvrige kreditter.

Skatten vender hjem

I 1993, altså kort til efter genforeningen, lykkedes det at få landet en aftale med familien Meador. De vil sælge de tilbageværende effekter for omkring 3 millioner dollars til Quedlinburg, og flere aktører er omkring processen. Til sidst lykkedes det, og i 2018 fejrer man 25 året for “genforeningen” af disse uvurderlige skatte, der forbindes med byen og har været udstillet i netop dette kvarte århundrede.

Lidt til ganen

Man kunne nævne mange gode steder at spise, men nogle gange er det tilfældighederne, som råder. I dette tilfælde var det navnet og adressen, der fangede mit blik. Men på dette spisested, ved navn “Prinz Heinrich“, får man fornemmelsen af cafe og restaurant på samme tid. Et typisk tysk spisekort med få retter, men de dækker bredt. Priserne er rimelige for os danskere, og stemningen er i top. Når jeg nævnte adressen, er dette en smule mere for egen humoristiske regning. Prinz Heinrich findes på: Pölle 29, 06484 Quedlinburg.

Romantik og bindingsværk

Byen har stemningen. Men til tider skal der findes gode steder at overnatte, for at underbygge netop stemningen. Her kunne et godt bud være “Hotel am Bruehl“. Der er virkelig stemning. Der er skruet op for romantikken. Det forsøger stedet også at underbygge. Der findes forskellige slags værelser, og er man nu indstillet på at skabe en weekend væk fra det hele og med et touch af netop romantik, kunne det her været stedet. Priserne ligger på omkring 110 euro for et dobbeltværelse med god plads og inkl. morgenmad. Er man afsted med en skoleklasse, eller med en større gruppe, kan det anbefales at bo på et vandrehjem – det har vi skrevet mere om her på besserdeutsch. Her er prisen på omkring 20 euro pr. nat inkl. morgenmad.

På tysk findes der forskellige betegnelser for niveauer – prismæssigt -, der sætter en standard. De tre er  “Günstig-Mittel-Gehoben”  ( dette kan oversættes til Billig-Middel-Nobel).

Skriv gerne til os, hvis du/I har været afsted – Gute Reise.

 

 

 

 

 

 

 

 

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje