Nordrhein-Westfalen

Nu er vi kommet til en delstat, der rent geografisk deler sig mellem det relative flade nord og det mere kuperede syd. Landskabet ændrer ganske enkelt karakter, og mange danskere, der har taget turen fra Danmark for at nå en destination i Frankrig, Italien, Schweiz, Østrig eller andre egne syd for Tyskland, har givetvis rundet denne delstat, inden motorvejene har delt sig i de respektive retninger. Mod vest ligger det tunge Rhein-Ruhr område, der er spækket med industri, og hvor en masse byer nærmest lapper ind over hinanden. Her begynder koncentrationen fra Dortmund over Duisburg og længere ned mod Bonn.

Mod øst har vi landbrug og natur, som strækker sig vidt omkring. Mere end 45 procent af delstatens arealer er således beskæftiget med agrarproduktion af blandt andet svin, hvede, sukkerroer og vinterbyg.

Duisburg er et knudepunkt for erhverv, og især med transport på de forskellige floder udgør havnen den største indlandhavn, som Tyskland har. Derudover ligger der store aktører inden for stålproduktionen, så som ThyssenKrupp Stahl AG og Hüttenwerke. Rhinen binder virkelig delstaten sammen, og den udgør også en betydelig faktor for turisme. Köln med ca. 1 mio. indbyggere er en rigtig storby og byder på den imponerende domkirke, der virkelig er et besøg værd

Delstaten så dagens lys i 1946, dog i en lidt anden udgave end den nuværende. Den britiske militærregering ønskede, at man hurtigt kunne påbegynde opbygningen af de ødelagte områder, og målet var selvfølgelig også, at kunne få etableret alle de funktioner, der skal til, for at et samfund kan eksistere. Grundet den store betydning, som Ruhr har haft (og har) inden for kul og stålproduktionen, gik overvejelserne også på at internationalisere dette område. Dette blev dog ikke til noget, og denne region indgik i etableringen af Nordrhein-Westfalen, der så i 1949 kunne træde ind i forbundsrepublikken.

Faktaboks

34.110,40 km2

17.865.516

1,48 børn pr. familie

1.922.614 personer

De største grupper i antal udlændinge:

  • Tyrkere
  • Polakker
  • Italienere
  • Grækere
  • Hollændere
  • Medicinalvirksomheder
  • Byggeri og anlæg
  • Finans og forsikringer
  • Kemisk industri
  • Kommunikation og medievirksomheder med hovedvægt på IT.
  • Metalindustrien

Siden 2017, sidder Armin Laschet fra CDU som ministerpræsident i delstaten Nordrhein-Westfalen

Med 1 stemme flertal, danner Laschet regering med FDP.

Næste gang der er valg til landdagen i Nordrhein-Westfalen er i 2022

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje