Kom rundt i Berlin – tog, bus og tram

Kom rundt i Berlin – tog, bus og tram

U-bahn er bare en af mange muligheder og giver dig rigtig gode muligheder for at opleve Berlin med det offentlige transportsystem. I virkeligheden er det også den rigtige måde at få tilegnet sig mest mulig indtryk af byen på. Både af hensyn til ens egen stresstærskel i forhold til at finde en god parkering, især i midtbyen, men det kan også blive dyrt at betale P-huse og pladser rundt i byen.

Billigt at komme rundt

Benytter man sig af den kollektive trafik, kan man med fordel betale for en dags billet, der i 2018 koster 7,- euro for centrum og 7,70 for hele byen inkl. Potsdam. Så kan man rejse rundt og opleve for under 60,- kroner en hel dag. Det er særdeles fordelagtigt. Du kan også købe gruppebilletter, 7 dags kort, City-tour billet, der giver gode rabatter til byens forlystelse og til tider tilbyder gratis entré

 

 

“Die Ringbahn”

Der er mange mange interessante ruter at vælge når man først er hoppet på byens nemme infrastruktur. Den ring, der fører rundt om centrum af Berlin, er i sig selv en rejse værd. I Berlin går ruten under navnet “Ringbahn” som strækker sig over 37 kilometer. Den holder på 27 banegårde og det tager ca. 60 minutter at komme hele vejen rundt. På de 27 stationer, er der rigtig gode muligheder for videre forbindelse til andre U og S baner, der som en stjerne trækker tråde ud i resten af byen.

 

Lidt praktisk

Det er rigtig vigtigt at huske – nok især for os danskere, der elsker at bruge kreditkort, selv til småindkøb – at automaterne ved stationerne ikke tager mod netop kreditkort. Derfor er det en rigtig god ide at medbringe mønter og sedler. Det er ligeledes vigtigt, at få stemplet billetterne ved de automater der er på selve stationerne. Du kan også bruge den smarte app, som selskabet bag den offentlige trafik, BVG, anvender. Den finde HER.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje