Gert og Goldfinger – en gigant blandt de tyske skuespillere

Gert og Goldfinger – en gigant blandt de tyske skuespillere

Vi kender alle scenen fra James Bond “Goldfinger”. Sean Connery, ligger fastspændt på et bord i Auric Goldfingers hovedkvarter. 007 er taget kortvarrigt til fange og skal nu på egen krop opleve, hvad Goldfingers laser kan skære igennem. Den røde stråle borer sig gennem hårdt metal og James Bond ligger og kæmper med tiden, alt i mens der er en samtale mellem de to figurer. Selvsikker og smilende, står Goldfinger og betragter superagentens – forventede – endeligt. Her kommer den ikoniske dialog “Do you expect me to talk Goldfinger?! – Noooo Mr. Bond, I expect you to die”!

En mesterlig scene, da med datidens virkemidler i filmen, var ret intens. Gert Fröbe, fik sit store internationale gennembrud med netop denne skurkerolle i 007. Den store tyske skuespiller, der er født i 1913 og er vokset op i skyggerne af to store krige, havde sin bardom i byen Oberplanitz i Sachsen og voksede op med en alkoholiseret far, der dog døde ret tidligt i Fröbes liv. Det var et naturtalent for både skuespil og han vandt hurtigt gehør på teateret i Dresden. Derfra gik det videre til andre tyske teatre livet igennem.

Fröbe var en høj og korpulent mand for sin tid. 1,85 høj og med en vis tyngde og en fantastisk mimik, der hjalp ham til både at spille de mere stille roller, men sandelig også nogle karakterer der havde en mørk og dæmonisk side i sig. Filmen “Es geschah am hellichten Tag” – hvor han spiller en grusom barnemorder og spiller op imod den anden store tyske skuespiller Heinz Rühmann – gjorde ham berømt i Tyskland og derefter kom der mange tilbud til Gert Fröbe.

Gert Fröbe døde i 1988, på selve dagen hvor han atter optrådte på en scene, gav hans hjerte op. Mange år tidligere, i forbindelse med optagelserne til netop “Goldfinger” blev Fröbe spurgt af en journalist fra et amerikansk magasin om hans fysiske tilstand i forhold til de krævende optagelser og om Fröbe til tider var på diæt og kur, hvortil han kækt svarede ” Det første man taber på en slankekur, det er humøret”.

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje