Elmshorn – den 6. største by i Schleswig-Holstein

Elmshorn – den 6. største by i Schleswig-Holstein
Dennis Ulrich - Funkturm

Er du en af dem, der ofte har kørt mod Hamburg og egentlig holder dig på A7? Så kan du også skifte sceneri og tage turen over Itzehoe på A23 mod Pinneberg. I midten ligger Elmshorn, som er en relativ stor by. Med omkring 49.000 indbyggere er det en af de mere interessante større byer, inden Hamburg. Byens højeste punkt er Funkturm, der også er illustreret på billedet til siden her.

Alene i området ligger der en del interessante steder at besøge, deriblandt nabobyen Glückstadt, som ligger direkte til Elben, der flyder ind og ud af Hamburg.

Byen emmer af rigtig nordtysk idyl. Den minder en smule om nogle af de byer, vi også har i de indre farvande, og så har den alligevel et rigtigt træk af noget nordtysk. De danske træk skyldes ikke mindst, at Christian den IV etablerede denne by, under navnet Lyksborg i 1616 og har dengang haft stor betydning for handel med Island og det øvrige norden. Der er mange spor, der fører tilbage til den danske byggestil og selvfølgelig historie.

En af byens mange spisesteder kalder sig også for “Der Däne” (Danskeren), så der er en bevidsthed om Danmarks indflydelse, selvom denne endte i 1863.

 

Om man kører igennem eller lige tilbringer nogle dage i området, så er der en del at se. Vi bringer her nogle forslag;

Industrimuseret i Elmshorn. Her vises hverdagslivet og ikke mindst industrialiseringens betydning for området. Et rigtigt spændende sted, ikke mindst til de lidt mere våde dage.

Kameramuseet i Beidenfleth er af den lidt mere særlige karakter. Her kan man virkelig nørde rundt. Der er jo stadig en del, som gerne anvender de “analoge” kameraer. Har man interessen, og har man lyst til snakken om dem, er det oplagt at tage hertil.

Liether kalkgrube, som ligger lidt sydlig for byen, er rigtig spændende i forhold til, at man har ladet et meget stort område ligge brak, efter man har hentet kalk ud af stedet og ladet naturen tage over. Perfekt for naturoplevelser mm.

 

Dennis Ulrich – Kalkgrube

 

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje