Berlin

Berlin byder velkommen. Byen, der også er et knudepunkt for det politiske og historiske Tyskland. Det er ikke kun en metropole, men en konstant rejse rundt i historien, når man bevæger sig fra Spandau i vest til Marzahn-Hellersdorf i øst. Berlin er egentlig en sjov størrelse, da det er en landsby, der har udviklet sig sammen med mange andre landsbyer, og som så endte med at udvikles til dét Berlin, vi har kendt til gennem det 20. århundrede.

Nu med bymidte

Efter genforeningen i 1990 stod byen med den store udfordring, at hvor der før var en hovedstad i DDR, der hed østberlin og i den vestlige del af byen, var Charlottenburg det naturlige centrum, fik Berlin atter en central midte, der har ligget øde hen siden 2. verdenskrig og været et ingenmandsland mellem øst- og vest Berlin i snart 45 år. Sikke et potentiale og sikke spændende processer, der nu skulle til at tage form for arkitekter, ingeniører og politikere.

Som billedet viser, er det altså det en lang stribe, der løb gennem byen og hvor der ikke havde fundet en udvikling sted. Det har man vist ikke set mange steder på kloden, at en tidligere hovedstad nu kunne få en massiv opblomstring. Et godt eksempel er området Potsdammer platz ved Tiergarten, hvor de forskellige delstaters repræsentationer ligger og hvor det berømte Sony center blev påbegyndt i 1995.

Brandenburger Tor og Berliner Mitte

Området omkring Brandenburger Tor, er ligelede forandret og har man ikke været i Berlin omkring murens fald og dermed ikke kan huske, hvordan delingen er foregået med selve muren, kan man se hvor muren har været, da der er lagt gyldne brosten ned i vejene for at vise turister og eftertidens generationer lidt om dette kedelige og umenneskelige byggeri fra 1961 til 1989.

Reichstag, der rummer der tyske parlament, Bundestag, blev ligeledes renoveret i 1990´erne og omkring bygningen er der sidenhen kommet kontorer til medlemmerne af Bundestag. Den tyske kansler har sit kontor og administration nogle hundrede meter fra Reichstag og på den anden side af Spree ligger den nye hovedbanegård, som samler intercity, regionale, S og U bahn, samt de busser der forbinder de mange bydele i Berlin.

At fjerne spor og sætte nye aftryk i bybilledet

Byen er som nævnt præget af sin samtid. I den østlige del af Berlin, arbejdede det kommunistiske styre på, at fjerne så mange spor af det imperialistiske/kejserlige samt selvfølgelige nazisternes byggerier, at man har sprængt mange bygninger i luften. Dernæst skulle regimet så erstatte dem af beton og den helt særlige socialistiske byggestil der herskede i 60´erne og 70´erne. Da så genforeningen kom og man besluttede at Berlin atter skal være hovedstad i et samlet Tyskland, skulle man så til at beslutte hvad der skulle ske med de bygninger DDR havde opført og som var slidt ned eller fyldt med asbest.

Væk med Palast der Republik og et slot genopstår

Deriblandt det østtyske parlament Palast der Republik, med adressen på Schlossplatz. Det blev revet ned og her genopstår Berliner Stadtschloss, som var den tyske kejsers palæ i byen. Et projekt jeg vil skrive mere om på et senere tidspunkt, da det virkelig er interessant og ret atypisk i vores postmoderne tid.

Berliner Muit Kulti – et andet ord for integration

Der bor mange udenlandske borgere i Berlin og rigtig mange lever i de to bydele Neuköln og Kreuzberg. Det er rigtig spændende at slentre rundt i disse områder og fornemme den ene bazar efter den anden, besøge et hamam, lægge vejen forbi vandpibecafeer, spise på tunesiske, indonesiske, marokanske, tykiske eller turkmeniske restauranter. Der er farverige tøjbutikker, og barbersaloner, hvor der skrabes og ordnes efter de fineste orientalske principper.

Jeg vil beskrive meget mere om Berlin i de artikler der er forbundet til siden og jeg forstår godt, at Berlin er et af dansernes foretrukne byer at rejse til i Europa. Det er som at være i den gamle by i Århus, bortset fra at her i Berlin bor folk og historien er levendegjort nærmest over alt.

Faktaboks

891,7 km²

3.520.031

1,46 børn pr. familie

512.019 personer

De største grupper i antal udlændinge:

  • Tyrkere
  • Polakker
  • Syrer
  • Russere
  • Vietnamesere
  • Sundhedsektoren
  • Kommunikation og medievirksomheder
  • Kreative virksomheder
  • Forskning

 

Socialdemokraten Michael Müller har været regerende borgmester i Berlin, siden hans forgænger Wowereit trådte tilbage i 2014. Ved valget til senatet i Berlin i 2016, fik SPD sammen med Die Linke og de grønne muligheden for at danne Tysklands første koalition med de 3 partier.

Der er valg til senatet igen i 2021

Lost Password

Please enter your username or email address. You will receive a link to create a new password via email.

Videre til værktøjslinje